Trumps valgløfter blev fremlagt i let overskuelige punkter. Sammen med senere formiulerede løfter er det et sæt af policy-punkter, der forsøger at leve op til løfterne om at gøre noget for det særlige vælgersegment, Trump appellerer til. Det ses i en BBC-opgørelse, hvor programmet - og dets grad af gennemførelse - sammenfattes i nogle enkle temaer:
Skattenedsættelser, Paris-klimaaftale, påvirkning af Højesteret via udnævnelser, Bombning af IS, bringe tropperne hjem, etc.
Hertil kom krav til handelsaftaler og international økonomi, bl.a. at Kina skal erklæres for en valutamanipulator, der skal rette ind efter amerikanske ønsker om en mere ligelig samhandel! Det er senere blevet til indførelse af importtold på kinesiske varer
Der skal bygges en mur mod Mexico, og mexicanerne skal selv betale for den. Illegale immigranter skal deporteres, etc.
Trump har i betydeligt omfang forsøgt at levere på løfterne. Nogle er ret konkrete, f.eks. udnævnelse af mere konservative højesteretsdommere, andre er mere ufremkommelige, f.eks. bygning af en mur til Mexico.
Problemet med nogle af Trumps løfter - og ikke mindst gennemførelsen af dem - er Trumps manglende erkendelse af, at virkeligheden er mere uigennemskuelig end først antaget. Herved kommer han til at få magtfulde interesser imod sig, f.eks. erhvervsinteresser, eller han kommer til nærmest at skyde sig selv i foden, når der ikke er overblik over de utilsigtede konsekvenser. Det gælder ikke mindst en af hovedsagerne, forholdet til Kina, hvor der er manglende forståelse over, hvorfor kineserne, bla. som følge af den måde, deres økonomi er bygget op på, har haft vanskeligt ved at indgå visse kompromiser.
Monday, September 30, 2019
Monday, March 21, 2016
Trump og det repræsentative demokrati i USA
Donald Trumps fremgang ved primærvalgene og hans udsigt til at blive Republikanernes præsidentkandidat afslører alvorlige problemer og mangler ved det politiske system i USA. Det viser sig nu bl.a. ved, at adskillige republikanske repræsentanter (medlemmer af Repræsentanternes Hus) nu er i gang med at undsige partiets sandsynlige præsidentkandidat. De er simpelthen bange for at støde så mange vælgere fra sig, at de ikke bliver valgt, hvis de ikke klart nok tilkendegiver, at de altså ikke har noget med Trump at gøre.
Og Demokraterne har udsigt til ligefrem at få flertal i Repræsentanternes Hus. Til dette kammer er alle på valg (toårig periode). Så selv om det republikanske flertal på 30 synes stort, er det ikke umuligt, at det skifter.
I de fleste andre demokratiske politiske systemer vil en politisk leder af den kaliber gå til valg på et program, der er formuleret i samråd med - eller bestemt af - et politisk parti, som denne person er en del af. I USA er det ved at være sådan, at præsidentkandidat og det "tilhørende" parti efterhånden er ved at være totalt afkoblet fra hinanden. Præsidentkandidaten kan tilsyneladende sige hvadsomhelst, uden at det har konsekvenser for vedkommende. Det politiske spil finder sted i medierne, hvor det gælder om at markere sig i forhold til de vælgersegmenter, kandidaten har fået banket op af jorden.
Det er ikke holdbart for et politisk system, der vil kalde sig demokratisk, fordi vælgerne ikke har nogen ordentlig mulighed for at se, hvad det er for politiske alternativer de kan tage stilling til.
Og Demokraterne har udsigt til ligefrem at få flertal i Repræsentanternes Hus. Til dette kammer er alle på valg (toårig periode). Så selv om det republikanske flertal på 30 synes stort, er det ikke umuligt, at det skifter.
I de fleste andre demokratiske politiske systemer vil en politisk leder af den kaliber gå til valg på et program, der er formuleret i samråd med - eller bestemt af - et politisk parti, som denne person er en del af. I USA er det ved at være sådan, at præsidentkandidat og det "tilhørende" parti efterhånden er ved at være totalt afkoblet fra hinanden. Præsidentkandidaten kan tilsyneladende sige hvadsomhelst, uden at det har konsekvenser for vedkommende. Det politiske spil finder sted i medierne, hvor det gælder om at markere sig i forhold til de vælgersegmenter, kandidaten har fået banket op af jorden.
Det er ikke holdbart for et politisk system, der vil kalde sig demokratisk, fordi vælgerne ikke har nogen ordentlig mulighed for at se, hvad det er for politiske alternativer de kan tage stilling til.
Depresso og Posho
En, der har rejst i USA, beskriver landet som kontrasternes land. Det er vist ikke første gang, det sker.
Monday, March 14, 2016
Wall Streets neuroser
Ifølge online magasinet Politico er der stor nervøsitet i Wall Street ved udsigten til, at Donald Trump kan risikere at vinde det amerikanske præsidentvalg. Politico citerer direktøren for en Hedge Fund for følgende bemærkning
"You can clearly correlate some of the increased volatility on Wall Street to developments in the presidential campaign," (du kan klart forbinde noget af de forøgede svingninger på Wall Street børsen med udviklingen i præsidentvalgkampen).
Det kan umiddelbart lyde lidt underligt. Her er en forretningsmand, der skulle være god for 27 mia $, på vej til præsidentposten, og så er man ved at gå i spåner over det i forretningsverdenen?
Man plejer ofte at høre, at pengeinteresserne har så stor magt i amerikansk politik, at de kan styre, hvem der bliver præsident - og hvilken politik denne kommer til at føre! Det ordnes via kampagnefinansieringen igennem de såkaldte Superpacs (Political Action Committees). Men denne gang ser det ud til at gå skævt, bare fordi en del af folket vil have en mand af folket (alias Trump) ved roret. Hvordan rimer det?
For Trump er jo en mand af folket! I hvert fald rent vælgermæssigt. En del vælgerundersøgelser viser, at han rekrutterer vælgere ret bredt, men med betydelig vægt i den (vrede) hvide arbejderklasse.
Men det er måske på høje tid, at disse mennesker får en mulighed for at komme til orde? Det er ikke sket siden Nixon mobiliserede The Silent Majority! Eller siden Joe Sixpack eller Joe the Plumber kom på banen i amerikansk politik!
Men lad os nu engang prøve at tage jeremiaderne fra pengeverdenen alvorligt. Trump er klart værre end den selverklærede socialist Bernie Sanders, hvor man dog trods alt kan finde genkendelige argumenter. Hvad er så egentlig problemet. Politico beskriver det således:
... they are .. fearing his promised deportation of 11 million undocumented immigrants and protectionist trade wars with China, Japan and Mexico would spark a recession if not a full-blown depression.
At vi skulle se en full-blown depression i øjnene, som vil få finanskrisen til at ligne en skovtur på en majdag er dog næppe Trumps skyld, men han kan muligvis blive den udløsende faktor.
Der er dog her tale om dybereliggende problemer i den globale økonomiske konjunktur, som har noget at gøre med modningen af den kinesiske økonomi, og den faldende globale efterspørgsel på råvarer, som det har afstedkommet.
Men når selv bolværket Clintonfamilien er ved at bukke under for populismens grimme vinde, må man sige til Goldman Sachs, en af Demokraternes traditionelle støtter: Run for Cover!
"You can clearly correlate some of the increased volatility on Wall Street to developments in the presidential campaign," (du kan klart forbinde noget af de forøgede svingninger på Wall Street børsen med udviklingen i præsidentvalgkampen).
Det kan umiddelbart lyde lidt underligt. Her er en forretningsmand, der skulle være god for 27 mia $, på vej til præsidentposten, og så er man ved at gå i spåner over det i forretningsverdenen?
Man plejer ofte at høre, at pengeinteresserne har så stor magt i amerikansk politik, at de kan styre, hvem der bliver præsident - og hvilken politik denne kommer til at føre! Det ordnes via kampagnefinansieringen igennem de såkaldte Superpacs (Political Action Committees). Men denne gang ser det ud til at gå skævt, bare fordi en del af folket vil have en mand af folket (alias Trump) ved roret. Hvordan rimer det?
For Trump er jo en mand af folket! I hvert fald rent vælgermæssigt. En del vælgerundersøgelser viser, at han rekrutterer vælgere ret bredt, men med betydelig vægt i den (vrede) hvide arbejderklasse.
Men det er måske på høje tid, at disse mennesker får en mulighed for at komme til orde? Det er ikke sket siden Nixon mobiliserede The Silent Majority! Eller siden Joe Sixpack eller Joe the Plumber kom på banen i amerikansk politik!
Men lad os nu engang prøve at tage jeremiaderne fra pengeverdenen alvorligt. Trump er klart værre end den selverklærede socialist Bernie Sanders, hvor man dog trods alt kan finde genkendelige argumenter. Hvad er så egentlig problemet. Politico beskriver det således:
... they are .. fearing his promised deportation of 11 million undocumented immigrants and protectionist trade wars with China, Japan and Mexico would spark a recession if not a full-blown depression.
At vi skulle se en full-blown depression i øjnene, som vil få finanskrisen til at ligne en skovtur på en majdag er dog næppe Trumps skyld, men han kan muligvis blive den udløsende faktor.
Der er dog her tale om dybereliggende problemer i den globale økonomiske konjunktur, som har noget at gøre med modningen af den kinesiske økonomi, og den faldende globale efterspørgsel på råvarer, som det har afstedkommet.
Men når selv bolværket Clintonfamilien er ved at bukke under for populismens grimme vinde, må man sige til Goldman Sachs, en af Demokraternes traditionelle støtter: Run for Cover!
Sunday, March 13, 2016
Hvor kommer Donald Trumps vælgere fra?
Ja, det er jo et ret interessant spørgsmål. Hvordan har han bygget en koalition, der virker så relativt holdbar. Hvad består den af? Den kan man læse mere om på dette link.
Subscribe to:
Posts (Atom)